MaCom
[ English ]
 
Produkter Systemudvikling Projektledelse Om MaCom HomeSitemapKontakt MaCom

Udviklingsprocessen

Valget af projektform afhænger af opgavens kompleksitet, størrelse og længde. I samarbejde med kunden vælges den projektform, der passer bedst til opgaven.



MaCom benytter sig sædvanligvis af prototypeudvikling. Dvs. at der i projektforløbet hurtigt kommer en eller flere prototyper af systemet på banen. Det giver projektets implicerede en håndgribelig idé om, hvordan systemet vil blive i praksis. En prototype kan næsten altid udvikles inden for 1-3 uger. MaCom anvender prototypeudvikling både i projekter tilrettelagt som et struktureret forløb (vandfaldsmodel) og i projekter tilrettelagt som et eksperimentelt forløb (ESU), hvor fremgangsmåden er iterativ.

Klik for et større billede

Systemudviklingsprojekter efter vandfaldsmodellen

I systemudviklingsprojekter efter vandfaldsmodellen kan prototypeudvikling benyttes i analysefasen, og prototypen indgår herefter som en del af specifikationen på det endelig system.

MaCom fokuserer på kvalitet i de løsninger, vi leverer. Det sikres vha. af medarbejdere, der har den fornødne tekniske kompetence samt evne til at lytte til kundens ønsker - så kunden i sidste ende får det system, som de har behov for.

Iterative systemudviklingsprojekter

Klik for et større billede

I iterative systemudviklingsprojekter gennemløbes faserne: behov, analyse, design, implementering og test igen og igen indtil systemet opfylder kundens behov på tilfredsstillende vis. Dvs. at der i projektforløbet bliver udviklet nye prototyper, indtil behovet er dækket og dermed er et færdigt system. Denne metode foretrækkes ved komplicerede projekter, idét metoden vil afdække de skjulte behov, som ellers ikke ville være blevet opdaget i en traditionel analysefase.

MaCom A/S - Vesterbrogade 48, 1. - DK-1620 København V - Tel: +45 33 79 79 00 - Fax: +45 33 79 79 84 - E-mail: mail@macom.dk