Reference
IT-chef Morten Nielsen fortæller om samarbejdet med MaCom.
Morten Nielsen, IT-chef hos NeuroSearch A/S:
"Samarbejdet med MaCom er præget af en god kemi, hurtighed, effektivitet samt stor fleksibilitet!"
"Vores samarbejde med MaCom startede i januar 1999, da vi stod i en situation, hvor vi gerne ville have flyttet vores DOS-baserede database over i et Windows-miljø. Vi manglede nogle systemkonsulenter med ekspertise inden for Oracle til at hjælpe os med opgaven. Opgaven var lidt speciel i kraft af vores behov for at kunne lave søgninger på elementer i kemiske formler. Det betød, at der skulle laves et system, der kombinerede det grafiske system ISIS med en traditionel relationsdatabase (Compound warehouse).
Selvom projektet stødte ind i en del vanskeligheder undervejs, har MaCom under hele forløbet evnet at løfte opgaven. MaCom har været gode til at sætte sig ind i vores behov, og opsnappe brugernes signaler for derefter at skabe en effektiv problemløsning.
På grund af det gode samarbejde vi har haft med MaCom, har vi efterfølgende brugt dem til en del andre opgaver, f.eks. har de lavet skelettet til vores Intranet, hvor de har bidraget med en ekspertise inden for web-teknologi, som vi ikke selv besidder. MaCom har udarbejdet en effektiv ASP-løsning, der kommunikerer med vores Oracle-database, Det har givet os en væsentlig besparelse, idet vi ikke længere behøver en mellemliggende applikation til databasekommunikationen."
Om NeuroSearch A/S
NeuroSearch A/S er en børsnoteret dansk neurofarmaceutisk virksomhed, der forsker i og udvikler ny medicin til behandling af sygdomme i centralnervesystemet. Neurosearch har blandt andet udviklet medicin til behandling af Parkinsons syge, nerveforstyrrelser, Alzheimers, demens, depression, kokain-misbrug og blodpropper. Læs mere om NeuroSearch her.
|
|